Norske myndigheder valgte søndag aften at lukke luftrummet ved lufthavnene i Stavanger og Haugesund i halvanden time, efter at man havde observeret droner i områderne.
Det oplyser en pressetalsmand i Avinor, der driver de norske lufthavne, til medierne VG og Dagbladet.
Norge har i den forløbne uge oplevet flere tilfælde af mistænkelig droneaktivitet.
Samtidig er to russere i løbet af ugen blevet anholdt og sigtet for at have fløjet droner i Norge.
Det vides endnu ikke, om dronerne ved lufthavnene i Stavanger og Haugesund har noget at gøre med de anholdte russere.