Nordkorea affyrer ballistisk missil ind over japansk territorium

Foto: Shutterstock.

Nordkorea har natten til tirsdag dansk tid affyret et uspecificeret ballistisk missil. Japanske myndigheder opfordrede efterfølgende beboere i to regioner til at søge dækning i bygninger eller under jorden. Det skriver nyhedsbureauet AFP

 

Affyringen af det ballistiske missil bekræftes af det sydkoreanske militær.

Advarslen om missilet kom klokken 07.29 tirsdag morgen lokal tid, og på videoer på sociale medier kan man høre sirener på Hokkaido, der er Japans næststørste og nordligste ø.

Ifølge det japanske medie NHK fløj missilet fra Nordkorea over japansk territorium, hvorefter det landede i Stillehavet cirka 3000 kilometer fra Japan.

Den japanske regerings talsmand, Hirokazu Matsuno, sagde på en pressebriefing en time efter affyringen, han fordømmer Nordkoreas handlinger på det kraftigste.

Matsuno kaldte missilaffyringerne for en alvorlig udfordring for den internationale fred og sagde at Japan vil samarbejde med FN’s Sikkerhedsråd, USA og Sydkorea.

Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, sagde klokken fire natten til tirsdag dansk tid, at Nordkorea kan forvente et ‘stærkt’ modsvar på missilaffyringen.

Det er femte gang på en uge, at Nordkorea affyrer ballistiske missiler.

Affyringerne kommer, efter at Sydkorea, Japan og USA har intensiveret sine militærøvelser. De tre lande afholdt blandt andet en fælles øvelse fredag.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk