De 30 NATO-allierede underskrev tiltrædelsesprotokollerne for Sverige og Finland i tirsdags og sendte de to nationers medlemstilbud til alliancens hovedstæder for lovgivende godkendelser – og mulige politiske problemer i Tyrkiet.
Tiltaget øger yderligere Ruslands strategiske isolation i kølvandet på dets invasion af nabolandet Ukraine i februar og militære kampe der siden.
“Dette er virkelig et historisk øjeblik for Finland, for Sverige og for NATO,” sagde lederen af alliancen, generalsekretær Jens Stoltenberg.
De 30 ambassadører og faste repræsentanter godkendte formelt beslutninger, der blev truffet på et NATO-topmøde i Madrid i sidste uge, da lederne af medlemsnationerne inviterede Ruslands nabo Finland og den skandinaviske partner Sverige til at slutte sig til militærklubben.
At sikre parlamentarisk godkendelse af de nye medlemmer i Tyrkiet kan dog stadig udgøre et problem, selvom Sverige, Finland og Tyrkiet nåede frem til et aftalememorandum på Madrid-topmødet.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarede om, at Ankara kan blokere processen, hvis de to lande undlader at imødekomme Tyrkiets krav om udlevering af personer, som det betragter som terrormistænkte. De eftersøgte personer i Tyrkiet har forbindelser til ulovlige kurdiske grupper eller netværket af en eksilpræst anklaget for et mislykket kup i Tyrkiet i 2016.
Han sagde, at Tyrkiets parlament kunne nægte at ratificere aftalen. Det er en potent trussel, da NATO-optagelse formelt skal godkendes af alle 30 medlemslande, hvilket giver hver en blokerende ret.
Stoltenberg sagde, at han ikke forventede nogen sindeforandring. “Der var sikkerhedsproblemer, der skulle løses. Og vi gjorde, hvad vi altid gør i NATO. Vi fandt fælles fodslag,” sagde han.
Den russiske invasion af Ukraine har givet processen ekstra hast. Det vil fortætte de to nationer i den vestlige militæralliance og give NATO mere gennemslagskraft, især i lyset af Moskvas militære trussel.
“Vi vil være endnu stærkere, og vores folk vil være endnu sikrere, når vi står over for den største sikkerhedskrise i årtier,” sagde Stoltenberg.
På et pressemøde blev udenrigsministrene fra Sverige og Finland spurgt, om memorandummet specificerede personer, der skulle udleveres til Tyrkiet. Begge ministre sagde, at en sådan liste ikke var en del af aftalen.
“Vi vil respektere notatet fuldt ud. Der er selvfølgelig ingen lister eller lignende i notatet, men det, vi vil gøre, er at få et bedre samarbejde, når det kommer til terrorister,” sagde den svenske udenrigsminister Ann Linde.
Den finske udenrigsminister Pekka Haavisto var lige så stejl.
»Alt, hvad der blev aftalt i Madrid, står i dokumentet. Der er ingen skjulte dokumenter bag det eller nogen aftaler bag det,” sagde Haavisto.
Hver alliancenation har forskellige lovgivningsmæssige udfordringer og procedurer at håndtere, og det kan tage flere måneder, før de to nordiske nationer indtager deres plads som officielle NATO-medlemmer.
Tysklands parlament er indstillet til at ratificere medlemskabsbuddene fredag, ifølge De Frie Demokrater, et partnerparti i landets koalitionsregering. Andre parlamenter kommer måske først til godkendelsesprocessen efter lange sommerferier.
“Jeg ser frem til en hurtig ratificeringsproces,” sagde Haavisto.
I mellemtiden bringer de protokoller, der blev godkendt tirsdag, begge nationer dybere ind i NATO’s fold allerede. Som nære partnere deltog de allerede i nogle møder, der involverede emner, der umiddelbart berørte dem. Som officielle inviterede kan de deltage i alle ambassadørernes møder, selvom de endnu ikke har nogen stemmeret.
