Mette Frederiksen forarget over ECCO´s fortsatte aktivitet i Rusland

Foto: Shutterstock.

Mens stort set alle andre danske virksomheder har trukket sig fra det russiske marked som konsekvens af krigen i Ukraine, har skogiganten ECCO valgt at ekspandere sine aktiviteter i Rusland. Det forarger statsminister Mette Frederiksen (S).

 

I et interview med avisen Berlingske, giver statsministeren udtryk for, at hun ikke forstår ECCO’s strategi,

ECCO opererer stadig på det russiske marked, hvilket har fået flere danske butikker til at boykotte ECCO, da de finder virksomhedens handemåde uetisk

Ifølge Berlingske, har ECCO ikke bare fortsat sine aktiviteter i Rusland. Virksomheden har ligefrem ekspanderet på det russiske marked, hvilket har vakt harme mange steder  og altså også hos statsminister Mette Frederiksen (S).

»Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at de gør,« siger Mette Frederiksen til Berlingske.

Ganske vist er tøj og sko ikke omfattet af de vestlige sanktioner mod Rusland. Men en lang række internationale skoproducenter som Adidas, Nike, Reebok og Puma har alligevel valgt at lukke deres butikker i Rusland.

Putin har netop mobiliseret 300.000 nye soldater samt gentaget truslen om at anvende atomvåben, men det vælger ECCO altså at se stort på

At man stadig fortsætter med at sælge sko i Rusland, forarger Mette Frederiksen:

»Man bør søge andre markeder.«

ECCO ha ri den seneste tid købt store lysreklamer i russiske indkøbscentre, og ved Moskva Maraton uddelte virksomheden rabatkuponer ud til deltagerne.

Endvidere har ECCO for blot fire dage siden åbnet en helt ny pop-up butik i et af de mest fancy shoppingcentre i Moskva.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk