Kongresudvalg stævner Trump med krav om hans vidneudsagn

Foto: Shutterstock.

Ekspræsident Donald Trump er blevet stævnet af det udvalg i Repræsentanternes Hus, der er i gang med at undersøge angrebet på USA´s kongres den 6. januar 2021.

 

Ved angrebet trænte vrede demonstranter ind i kongresbygningen i et sammenstød, der endte med at koste mindst fem liv. 140 politibetjente kom til skade under hændelsen.

Stævningen betyder, at ekspræsidenten nu skal udspørges om sin rolle i det ulovlige angreb på det amerikanske demokratis institutioner.

– Vi må gå efter et vidneudsagn under ed fra den vigtigste spiller i forhold til 6. januar-angrebet, sagde det ene af to republikanske udvalgsmedlemmer, Liz Cheney, ifølge Reuters.

Beslutningen om at stævne Trump blev vedtaget enstemmigt i udvalget.

– Han har pligt til at give svar om sine handlinger, siger demokraten Bennie Thompson fra undersøgelsesudvalget til The New York Times.

Hurtig reaktion fra Trump

Donald Trump var hurtig til at reagere på stævningen.

Ekspræsidenten tog ifølge nyhedsbureauet AFP ordet på sit eget sociale medie, Truth Social, som i februar blev tilgængeligt for folk i USA og Canada.

– Hvorfor bad det ikke-særlige udvalg (Trumps øgenavn for udvalget, red.) mig ikke om at vidne for flere måneder siden, spørger ekspræsidenten retorisk på sit eget sociale medie, Truth Social.

Udvalget, som efterforsker stormløbet på Kongressen, blev nedsat 1. juli sidste år. Dets dage kan dog ifølge nyhedsbureauet Reuters være talte, da det ifølge nyhedsbureauet er sandsynligt at republikanerne vil nedlægge udvalget, hvis de får magten i Kongressen i det nært forestående midtvejsvalg.

– Hvorfor ventede de indtil det helt sidste, det sidste øjeblik af deres sidste møde, fortsætter Trump på Truth Social.

– Fordi udvalget er totalt smadret og kun søger at splitte vores land yderligere, afslutter ekspræsidenten sit opslag.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk