Kim Jong-un: Nordkorea er klar med atomkampstyrke

Foto: Shutterstock.

Statslige medier i Nordkorea meddeler mandag, at landets seneste syv missilaffyringer alle skal betragtes som taktiske øvelser med atomvåben.

 

Alle øvelserne er personligt blevet overværet af landets leder, Kim Jong-un, tilføjes det.

Enheder fra den nordkoreanske hær har i perioden fra 25. september til 9. oktober været involveret i de særlige øvelser, der omtales som ‘iscenesatte militærøvelser med taktiske atomvåben’.

De affyrede ballistiske missiler har alle været udstyret  med falske atomsprænghoveder.

Ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA er formålet med affyringerne at levere et stærkt ‘krigsafskrækkende’ budskab.

Missilerne blev affyret med fokus på fjendens flypladser og vigtige havne, understreges det.

– Det blev demonstreret, hvor effektiv vores atomkampstyrke er. Den er klar til at ramme og ødelægge mål til enhver tid fra ethvert sted, rapporterer KCNA.

– Selv om fjenden fortsætter med at tale om dialog og forhandlinger, så har vi ingenting at tale om, og vi føler heller ikke et behov for det, siger Kim Jong-un ifølge KCNA.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk