Høje temperaturer koster mindst 15000 mennesker livet i 2022

Foto: Shutterstock.

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at temperaturstigninger og vejrforhold kan have store konsekvenser for mennesker.

 

Ifølge organisationens data har ekstraordinært varmt vejr kostet mindst 15.000 mennesker livet i Europa alene i 2022.

Tallet kan stige, når der løbende kommer opdaterede tal fra lande, siger Hans Kluge, som er regionsdirektør for Europa i WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Næsten 4.000 er døde i Spanien, flere end 1.000 i Portugal, flere end 3.200 i Storbritannien og omkring 4.500 i Tyskland blev rapporteret døde af sundhedsmyndigheder i løbet af sommeren, siger han.

Senest har flere europæiske lande sat varmerekord for oktober. I Schweiz var oktober således hele 3,7 grader varmere end normalt, mens den i Frankrig var 3,5 grader varmere.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk