Historisk smørrebrødsrestaurant truet af konkurs

Foto: Shutterstock.

Den kendte restaurant, “Restaurant Ida Davidsen”, der i mere end 130 år har serveret smørrebrød for danskere og nysgerrige turister, er truet af konkurs. Det oplyser forretningens ejer, Oscar Davidsen Siesbye, til TV 2 Lorry.

 

Familien Davidsen har i alle årene stået bag forretningen. Men i marts 2021 opsagde man lejemålet i Store Kongensgade og lukkede butikken. Siden har man intet hørt om smørebrødsdynastiet.

I forbindelse med nedlukningen forlød det, at man ”kiggede efter nye lokaler”, så restauranten kunne genåbne. På restaurantens hjemmeside kan man stadig læse, at man “er i fuld gang med at finde en ny lokation”. Men mere end halvlandet år, efter de lukkede ned, er der intet sket.

Oscar Davidsen Siesbye, der er søn af den kendte smørrebrødsjomfru Ida Davidsen, oplyser til TV 2 Lorry, at planerne er sat i bero.

– Det ser ikke så godt ud. Jeg er meget afventende, hvad der sker med hele verdenssituationen, fødevarepriser, lavkonjunktur, inflation, energipriser, alt sammen dårlige arbejdsbetingelser for restauratører, siger han til TV 2 Lorry.

Smørrebrødsrestauranten har haft til huse  i Store Kongensgade i 47 år. De sidste 20 år har Oscar Davidsen Siesbye ledet forretningen. Hans tipoldefar Oskar Davidsen startede i 1888 smørrebrødsimperiet op med en forretning på Nørrebro med hele 177 stykker på smørrebrødssedlen.

Restaurant Ida Davidsen led hårdt under coronanedluknigen, hvor man kæmpede med færre besøgende – især på grund af manglende turister.

– Vi kunne godt se i krystalkuglen, at det her gik ikke. Vi kunne ikke tjene nogle ordentlige penge, så vi kunne bevare vores standard og vores måde at drive restaurant på, siger Oscar Davidsen Siesbye.

På et tidspunkt besluttede Oscar Davidsen Siesbye besluttede efter en alvorlig samtale med sin kone at lukke restauranten helt ned.

– Hvis jeg ikke var stoppet dengang, så var vi gået konkurs eller i betalingsstandsning.

I CVR-registret står restauranten nu som ophørt, men ikke erklæret konkurs. Oscar Davidsen Siesbye betegner det selv som, at forretningen ”ligger i dvale”.

Både Oscar og hans 84-årige mor, Ida Davidsen, håber fortsat, at det på et senere tidspunkt vil være muligt at åbne restauranten igen et nyt sted.

– Min mor er nærmest den mest utålmodige. Hendes store drøm er, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt, siger han.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk