Harvey Weinstein risikerer 140 års fængsel i ny retssag om voldtægt og overgreb

Foto: Shutterstock.

Den tidligere Hollywood-filmmand Harvey Weinstein risikerer op mod 140 års fængsel, når en ny sag om 11 tilfælde af voldtægt og seksuelle overgreb indledes mod ham i dag i Los Angeles. Det skriver Ritzau.

 

Harvey Weinstein blev i 2020 idømt 23 års fængsel ved en domstol i New York, der fandt ham skyldig i anklager om voldtægt og overgreb.

I den nye sag står fem kvinder bag anklagerne. Overgrebene skulle have fundet sted mellem 2004 og 2013.

Hvis den i dag 70-årige Weinstein kendes skyldig, risikerer han op mod 140 års fængsel, som vil blive lagt oven i de 23 år, han allerede er blevet idømt.

Weinstein nægter sig skyldig i anklagerne. Retssagen forventes at vare to uger.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk