Søgemaskinen Google har netop tabt en appelsag i EU-Retten og skal nu betale en bøde på 30 milliarder, som firmaet Alphabet, der står bag Google, blev idømt af EU- Kommissionen.
Det skriver Ritzau.
Google blev i første omgang idømt den store bøde for uberettiget at have udnyttet sin dominans med styresystemet Android, sådan at brugerne blev tvunget til at installere Googles apps på forhånd. Bag bødeforlægget stod EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
En smule opmuntring er der dog at finde for Google i rettens afgørelse, idet bødestørrelsen er blevet nedsat med over en milliard kroner i forbindelse med afgørelsen af appelsagen.