FN presser nu på for at redde den kornaftale mellem Rusland og Ukraine, der gjorde det muligt for ukrainerne at eksportere landbrugsprodukter gennem Sortehavet.
Ifølge Reuters vil 16 skibe lastet med korn i dag forsøge at sejle gennem den såkaldte “humanitære korridor” mellem Ukraine og Tyrkiet for at undgå en fødevarekrise.
Hvordan russerne vil reagere på forsøget, er dog endnu uvist, I lørdags sagde russiske myndigheder, at de ikke kan garantere for sikkerheden, efter ukrainske styrker ifølge Rusland skulle have foretaget droneangreb på skibe fra Sortehavsflåden i Sevastopol – den største by på det ulovligt russisk-annekterede Krim.