Færøerne ønsker ændring af valgdatoen

Foto: Shutterstock.

Bárður á Steig Nielsen, der er lagmand på Færøerne, anmoder om at fremrykke den kommende valgdag  fra den 1. november til den 31. oktober.

 

Bárður á Steig Nielsen henviser til, at man efter hans mening ikke kan holde folketingsvalg på en national sørgedag.

Det fremgår af et brev, han har sendt til statsminister Mette Frederiksen.

“Den 1. november er en helt særlig dato på Færøerne, da det er den officielle mindedag for dem, der døde på havet. Færøerne er en sejlende nation, der i århundreder har været tæt knyttet ad havet. Siden 1900 har flere end 1.000 færinger mistet deres liv på havet”, står der blandt andet i brevet.

Og på baggrund af den forespørgsel har indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen derfor nu valgt at indkalde partiernes gruppeformænd til et møde lørdag eftermiddag.

– Da vi står midt i et valg, er det vigtigt, at reaktionen på anmodningen fra Færøernes lagmand baserer sig på en bred politisk forankring. Jeg har derfor valgt at indkalde alle gruppeformænd til en åben drøftelse af spørgsmålet i dag kl. 16, siger Christian Rabjerg Madsen, i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk