Europa-kommissionen foreslog tirsdag at bruge 500 millioner euro (3 mia. danske kroner) til at finansiere fælles forsvarsindkøb blandt medlemslandene for at genopbygge våbenlagre efter Ruslands invasion af Ukraine.
Som det første for EU vil fonden trække på EU-budgettet i løbet af de næste to år og hjælpe lande med at erstatte opbrugte lagre, efter at våbenforsendelser til Ukraine har tømt arsenalerne.
“EU-landene)har trukket på deres lagre af ammunition, let og tungt artilleri, luftværns- og panserværnssystemer og endda pansrede køretøjer og kampvogne,” sagde EU-kommissær Thierry Breton.
“Dette har skabt en de facto sårbarhed, som nu skal løses omgående,” advarede han.
Forsvarsudgifterne i Europa varierer meget mellem de 27 EU-medlemslande og mangler koordinering, hvilket giver anledning til kritik af, at nabolandene ofte fordobler investeringer, hvilket driver priserne op.
Debatten har raset i årtier om, hvorvidt Bruxelles burde skabe mere enhed i forsvarsspørgsmål. EU-medlemsnationer – hvoraf de fleste også er NATO-allierede – har ofte været tilbageholdende med at blive enige om tiltag for at integrere militære kapaciteter.
Men under påvirkning fra Frankrig har ambitionerne om fælles forsvar samlet sig i de seneste år, herunder en forsvarsfond på 7,9 milliarder euro, der blev aftalt sidste år, i et separat program.
Ifølge det seneste forslag vil fonden acceptere købsanmodninger fra mindst tre medlemslande på et tidspunkt, hvor udgifterne til våben stiger på grund af krigen i Ukraine .
Kommissionen sagde, at genopfyldning af lagre, udskiftning af arvesystemer fra sovjettiden og forstærkning af luft- og missilforsvarssystemer var topprioriteterne.