DF foreslår ni måneders værnepligt – også for kvinder

Foto: Shutterstock.

Dansk Folkeparti foreslår nu i deres nye forsvarsudspil at antallet af danske værnepligtige soldater femdobles. Det skriver Ritzau.

 

Ifølge udspillet fastslår partiet, at det danske forsvar har brug for langt flere soldater, end tilfældet er nu. Antallet af værnepligtige skal øges, og samtidig skal værnepligten sættes op fra de nuværende fire måneder til ni.

“For at finde plads til flere værnepligtige vil DF både bygge nye og genåbne lukkede kaserner. Det skal desuden også være muligt at genindkalde tidligere værnepligtige til eksempelvis “årlige øvelser på en uges tid”, står der i udspillet.

Desuden skal kvinder inddrages mere i forsvaret.

– Den helt præcise udformning har vi ikke lagt os fast på endnu. Det, som vi siger, er, at vi gerne vil have, at kvinder har lige rettigheder og lige pligter. Sådan er det ikke i dag, siger forsvarsordfører Alex Ahrendtsen til Ritzau.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk