Det britiske pund alvorligt svækket efter frygt for recession

Foto: Shutterstock.

Det britiske pund taber hastigt værdi i forhold til den amerikanske dollar. Tabet var i august på 5 %, hvilket er det største fald siden 2016, kort efter at briterne ved en folkeafstemning besluttede at forlade EU. Det skriver BBC.

 

Dårlige udsigter for landets økonomi synes at være årsagen til faldet for den britiske valuta. Samtidig er dollaren i en længere periode blevet styrket på grund af hævning af renteniveauet, og fordi investorerne anser den amerikanske valuta som et mere sikkert investeringsobjekt.

»Vores økonomiske udsigter ser ikke særligt gode ud sammenlignet med resten af verden,« siger Laura Lambie, senior investment director i Investec til BBC.

Hun henviser samtidig til, at investeringsbanken Goldman Sachs tidligere på ugen advarede om, at Storbritannien kunne være i recession frem til 2024.

Den britiske nationalbank, Bank of England frygter, at den britiske økonomi inden årets udgang vil ende i recession. Recession opstår, hvis økonomien falder i to kvartaler i træk.

Statistisk data har vist en yderligere økonomisk tilbagegang mellem april og juni, og det har bidraget til bekymringerne for den britiske økonomi.

Beregninger fra tænketanken Resolution Foundation viser, at den disponible indkomst for en typisk husholding ser ud til at ville falde 10 % i år og næste år, hvilket i givet fald vil være det største levestandardsfald i et århundrede.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk