12 danske virksomheder mistænkes for at have brudt sanktioner mod Rusland og Hviderusland. Bagmandspolitiet har åbnet sager mod de pågældende virksomheder.
Det skriver Børsen onsdag.
Virksomhederne mistænkes for at have eksporteret varer, som er underlagt sanktioner. Varerne kan være endt i hænderne på Rusland, der har invaderet nabolandet Ukraine.
Børsen skriver, at man har oplysningerne efter at have fået aktindsigt fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK ikke at udtale sig til avisen. da sagerne er under efterforskning
EU har som følge af Ruslands krig i Ukraine ad flere omgange indført hårde sanktioner mod både Rusland og landets nære allierede Hviderusland.
Senest indførte EU i begyndelsen af oktober sin ottende pakke af sanktioner mod Rusland.
EU’s udenrigschef Josep Borrell sagde i den forbindelse at sanktionerne er et bevis på EU’s beslutsomhed for at stoppe præsident Vladimir Putins ‘krigsmaskine’.
Men ifølge Børsens oplysninger tyder meget på, at sanktionerne omgås af blandt andet danske virksomheder. Det sker tilsyneladende blandt andet ved brug af andre lande som mellemstationer, før varerne ender i Rusland.
De danske virksomheders eksport.I Danmark kontrolleres af Erhvervsstyrelsen.
Siden krigen brød ud i februar, har Styrelsen undersøgt 34 sager om mulige sanktionsbrud.
Tre undersøgelser har resulteret i politianmeldelser, hvilket vil sige, at tre af de 12 verserende politisager kommer fra Styrelsens eksportkontrol.
Herudover er seks sager fortsat under behandling, to er videresendt til andre myndigheder, og 23 undersøgelser er afsluttet uden handling, skriver avisen.
Svært at gennemskue
Forsker i sanktioner ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Kim B. Olsen forklarer til Børsen, at det kan være svært for virksomhederne at gennemskue forløbet, når man handler med udlandet
Eksempelvis kan virksomhederne handle med en udenlandsk virksomhed, der i sidste ende viser sig at være ejet af en russer, der står på EU’s sanktionslister, forklarer han.
– Man kan godt bryde sanktioner, uden at det er hensigten. Så vi snakker nok om en blanding af nogle få, som rent faktisk snyder, og dem, som har svært ved at følge med, siger Kim B. Olsen til Børsen.
Sanktionsbrud kan udløse bøder og straffe på op til fire års fængsel.