Et i dag fireårigt barn, der i sin tid blev undfanget ved hjælp af en dansk sædcelle, har ikke krav på dansk statsborgerskab. Det har Østre Landsret fredag fastslået i en dom. Det skriver Ritzau
Sagen omhandler en udenlandsk kvinde,, der i 2018 fødte et barn, der var blevet undfanget på en fertilitetsklinik via sæd fra en dansk sæddonor.
Sagen drejer sig om en udenlandsk kvinde, som i 2018 fødte et barn, der var blevet undfanget på en klinik med sæd fra en dansk sæddonor.
Kvinden mente, at hendes barn havde krav på dansk statsborgerskab.
Hun henviste til Indfødsretsloven, der siger, at et barn bliver dansk statsborger, når blot én af forældrene er dansk. Helt nøjagtigt står der “hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk”.
Kvinden påpegede med henvisning til loven, at det dårligt kan benægtes, at sædcellens ophavsmand er barnets biologiske far.
Udlændinge- og integrationsministeriet afviste dog denne opfattelse og nægtede at give barnet dansk statsborgerskab.
Herefter indbragte kvinden sagen for domstolene.
I deres afgørelse har Østre Landsrets dommere erklæret sig enige med ministeriet. For nok står der “faderen” i lovteksten, men det skal ikke forstås i biologisk forstand.
Landsrettens opfattelse er, at der indfødsretsloven gælder samme undtagelse, som er at finde i en anden lov, nemlig børneloven, hvor der i paragraf 28 står der, at en sæddonor ikke anses som far til barnet.
Østre Landsret tog desuden stilling til, om barnets menneskerettigheder blev knægtet med afgørelsen. Her var landsrettens vurdering, at det ikke var tilfældet.
Retten henviser til, at barnet ikke var anderledes stillet end andre børn, hvor farens identitet ikke var kendt. Derfor var der ikke tale om diskriminering i forhold til barnets ret til et familieliv.
Landsretten vurderede derudover, at heller ikke FN’s Børnekonventionen blev overtrådt.
