CNN-interview med Irans præsident aflyst efter krav om tørklæde

Foto: Shutterstock.

Et CNN-interview med Irans præsident Raisi blev aflyst, efter at præsidenten pludselig krævede at den kendte CNN-journalist, Christiane Amanpour, skulle bære tørklæde under interviewet.

 

Interviewet skulle have været det første interview med Irans præsident Raisi på amerikansk jord. Men Christiane Amanpour der selv har iranske rødder, nægtede at efterkomme præsidentens krav, oplyste en rådgiver for Raisi.

– Vi er i New York, hvor der ikke er nogen lov eller tradition for tørklæder, skriver Christiane Amanpour på Twitter.

Præsidentens rådgiver understregede ifølge Amanpour, at kravet blev stillet ud fra “et spørgsmål om respekt”, og pegede desuden på hensynet til situationen i Iran, der har oplevet voldsomme protester, efter Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt i sidste uge. Hun døde efter at have ligget i koma i tre dage.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk