Carlos Alcaraz vinder US Open og topper verdensranglisten

Foto: Shutterstock.

Den spanske teenager Carlos Alcaraz vandt søndag finalen i US Open over norske Casper Ruud. Alcaraz sikrede sig dermed sin første grand slam og overtager samtidig førstepladsen på verdensranglisten, når listen opdateres senere mandag. Han afløser russeren Daniil Medvedev,

 

Alcaraz vandt i fire sæt med cifrene 6-4, 2-6, 7-6, 6-3.

Den blot 19-årige spanier er med søndagens sejr den yngste spiller, der nogensinde har rangeret på verdensranglistens førsteplads. Rekorden tilhørte australieren Lleyton Hewitt, der i en alder af 20 år nåede listens top

Alcaraz har på trods af sin unge alder haft en forrygende 2022-sæson. Han har vundet fire ATP-titler og i alt 50 sejre. Blandt andet har han slået den fire år ældre Ruud i begge deres to indbyrdes møder.

Casper Ruud må efter nederlaget stadig se langt efter sin første grand slam-titel. Han indtager nu andenpladsen på verdensranglisten.

Søndagens finale varede tre timer og 20 minutter. Allerede i tredje parti brød Alcaraz Ruuds serv og vandt sættet 6-4

I andet sæt vendte billedet. Nordmanden fik gang i sit spil og vandt sættet klart 6-2.

Tredje sæt blev en tæt omgang, som endte i en tiebreak, hvor spanieren dog viste sig overlegen og vandt 7-1.

I fjerde sæt var der ingen tvivl om udfaldet. Alcaraz vandt sættet med cifrene 6-3 og dermed kampen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk