Britisk minister trækker sig efter hadefulde beskeder

Foto: Shutterstock.

Gavin Williamson, der har været minister uden portefølje i Rishi Sunaks konservative regering, har trukket sig fra sin post.

 

Det meddeler han på Twitter.

Det er ikke første gang, den 46-årige politiker prøver at mise posten som minister. I tidligere regeringer har han både været forsvarsminister og undervisningsminister, indtil han blev fyret af henholdsvis Theresa May og Boris Johnson.

I denne omgang havde Gavin Williamson i meget grove tekstbeskeder tilsvinet Wendy Morten, der var den konservative chief whip (chefindpisker, red.) i den forhenværende Liz Truss-regering, fordi hun ikke havde sørget for, at han var blevet inviteret til dronning Elizabeths begravelse.

Disse tekstbeskeder blev offentliggjort søndag i Sunday Times.

Williamson skriver sit opsigelsesbrev til Rishi Sunak, at han har sagt undskyld, og at han i øvrigt deltager i den klagesag, som tekstbeskederne har udløst.

En topembedsmand har i øvrigt fortalt The Guardian, hvordan Williamson havde været grov og mobbende over for ham og de øvrige embedsmænd, da han var forsvarsminister.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk