Den nationale leder for Black Lives Matter-bevægelsen i USA, Shalomyah Bowers, beskyldes nu for at have stjålet 75 millioner kroner fra bevægelsens midler.
Det beretter flere medier, heriblandt New York Post.
De stjålne penge stammer angiveligt fra donationer, bevægelsen har modtaget fra sympatisanter, men som Bovers ifølge anklagerne har brugt til at betale sit personlige konsulentfirma.
Shalomyah Bowers blev i april valgt til leder af Black Lives Matter Global Network Foundation. Selv afviser han alle anklager imod ham.
Shalomyah Bower hævder, at beskyldningerne er et angreb fra aktivister, der ønsker at overtage kontrollen med gruppen.
Blandt de midler, Bower er anklaget for at have tilegnet sig, stammer fra en nyoprettet gruppe, der hedder Black Lives Matter Grassroots Inc.
Bag søgsmålet mod Bowers står advokaten Walter Mosley.
“Hr. Bowers kunne ikke give slip på sin personlige sparegris. I stedet fortsatte han med at forråde offentlighedens tillid. I stedet for at bruge donationerne til de tilsigtede formål, omdirigerede Mr. Bowers disse donationer til sin egen kasse,” lyder anklagen blandt andet fra advokaten.
Shalomyah Bowers påstår derimod, at der for nylig er gennemført revisioner i Black Lives Matter Global Network Foundation, der skulle vise, at der på intet tidspunkt er overført 75 millioner til hverken ham personligt eller hans konsulentfirma.