En domstol i Brasilien har idømt Apple en bøde på 100 millioner real (145 millioner kroner) for ikke at levere en oplader sammen med deres iPhones.
Domstolen har samtidig afgjort, at der fremover altid skal være en oplader med, hvis der skal sælges iPhones i Brasilien.
En sammenslutning af lånere, brugere og skatteydere i Brasilien havde anlagt sagen mod Apple, fordi man mente, at firmaet krænkede dem ved at sælge deres topprodukt uden en oplader.
Apple agter at appellere dommen. Tidligere har firmaet fremført, at grunden til, at man sælger telefonerne uden oplader, er, at man ønsker at formindske CO2-udledningen.