Politiet i London har søndag anholdt en mand, der var i færd med at klatre op af The Shard, der med sine 310 meter er Storbritanniens højeste bygning.
Politiet tilbageholdt samtidig to andre personer, der nu er mistænkt for at have forårsaget offentlig uro. Det skriver BBC.
På sociale medier er der blevet delt billeder, der viser, at den
Billeder, der er blevet delt fra bygningen på de sociale medier, viser, at manden hverken havde sko eller trøje på.
Både politiet, brandvæsenet og en ambulance blev sendt til bygningen.
Det er ikke første gang, at personer har forsøgt at klatre på The Shard. Demonstranter fra Greenpeace gjorde det i 2013.