Anders Breivik planlægger nyt sagsanlæg mod den norske stat

Anders Breivik. Foto: Norsk politi.

Anders Breivik, der i 2011 stod bag terrorangrebene i Norge der dræbte 77 personer, ønsker nu at sagsøge den norske stat for umenneskelig behandling. Breivik hævder, at staten behandler ham i strid med menneskerettighederne.

 
Anders Breivik rystede for 11 år siden Norge og resten af verden med sine angreb i Oslo og på den norske ø Utøya.

Breivik har siden siddet fængslet i forvaring, hvor han er isoleret fra sine medfanger. Staten er af den mening, at det er nødvendigt, at han ikke deltager i fællesskab med andre fanger, skriver norske Aftenposten.

Breivik mener som begrundelse for sit kommende søgsmål mod staten, at behandlingen af ham er i strid med menneskerettighedskonventionens paragraf 3 og 8, der siger, at ingen må blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at enhver har ret til privatliv og familieliv.

Det er anden gang, den højreekstemistiske Anders Breivik forsøger at gå rettens vej for at få ophævet sin isolation.

I 2016 fik han medhold i et tilsvarende søgsmål, men dommen blev efterfølgende omstødt i 2017.

Regeringsadvokat Fredrik Sejersted siger til Aftenposten at de vil tage det nye søgsmål til efterretning.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk