Alexander Van der Bellen fortsætter som Østrigs præsident

Foto: Shutterstock.

Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, ser ud at vinde det østrigske præsidentvalg overlegent og dermed sikre sig seks år mere på posten. Det tyder alt på, efter at 95 % af stemmerne er talt op efter søndagens valghandling, meddeler TV-stationen, ÖRF.

 

Ifølge de seneste prognoser står Van der Bellen til at få 56 procent af stemmerne.

Ingen af valgets seks andre kandidater er i nærheden af at have lige så stor opbakning som den siddende præsident, viser prognoserne.

Hans nærmeste modkandidat, Walter Rosenkranz fra Frihedspartiet (FPÖ), har blot opnået omkring 18 procent.

Søndag aften var de sidste brevstemmer endnu ikke optalt. Men alt tyder på, at Van der Bellen  har opnået mindst 50 % af stemmerne og dermed er blevet genvalgt i første valgrunde.

Den 78-årige præsident er tidligere formand for De Grønne. Han stillede op til genvalg på et løfte om at sikre fortsat stabilitet i en usikker tid.

Præsidenten, der har en baggrund som professor i økonomi, har i de seks år, han har siddet på posten, opbygget et ry som en stabil og rolig lederskikkelse – særligt i krisetider.

– Det vil være godt, hvis vi kan få klarhed i dag, sagde præsidenten, da han stemte i Wien tidligere søndag.

– Godt for Østrig og godt for os, hvis vi fuldt ud kan koncentrere os om diverse opgaver og de mange kriser, som vi i Østrig og i Europa står overfor.

Ingen af Østrigs to store midterpartier, det socialdemokratiske SPÖ og det konservative ÖVP, havde opstillet deres egen præsidentkandidat. I stedet havde flere fremtrædende politikere fra de to partier givet deres støtte til Van der Bellen.

Præsidentposten i Østrig er overvejende af ceremoniel karakter.

Valgdeltagelsen lå ifølge TV-stationen ÖRF på knap 66 procent,

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk