78-årig død efter arbejdsulykke på fjerkræfarm i Hals

Foto: Shutterstock.

En 78-årig mand mistede onsdag livet efter at være ramt af en såkaldt teleskoplæsser på en fjerkræfarm i Hals ved Limfjorden, hvor han arbejdede.

 

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken skete først på dagen. Manden blev ramt på benet af den gaffeltrucklignende maskine og fik i den forbindelse alvorlige skader.

Manden blev bragt på hospitalet, hvor man i første omgang konstaterede, at han var uden for livsfare.

– Men efterfølgende får han det dårligere og afgår ved døden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk