49-årig kvindelig rytter mister livet efter ulykke på væddeløbsbane

En 49-årig kvindelig amatørrytter mistede lørdag livet efter en ulykke på væddeløbsbanen Racing Arena Aalborg. Det oplyser organisationen Dansk Hestevæddeløb på sin hjemmeside lørdag aften.

 

Den 49-årige blev efter ulykken bragt til Aalborg Sygehus, men hendes liv stod ikke til at redde.

Organisationen oplyser ikke, hvordan ulykken præcist er sket.

Kvinden efterlader sig mand og to børn.

Vagthavende hos Nordjyllands Politi Ole Buus bekræfter over for Ekstra Bladet, at der er tale om en ulykke.

Ifølge Ole Buus ønsker politiet foreløbig ikke at frigive yderligere oplysninger om den tragiske hændelse af hensyn til de pårørende.

Racing Arena Aalborg er en væddeløbsbane, der bruges til både galop og travsport.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk