23-årig skuddræbt på Christiania

Foto: Shutterstock.

En 23-årig mand mistede onsdag aften livet på Christiania i København efter at være blevet ramt af skud på Pusherstreet. Det oplyser Københavns Politi på en pressebriefing.

 

– Der er afgivet flere skud. En mand er blevet ramt fra tæt hold. Han er afgået ved døden, siger Tommy Laursen, der er politiinspektør for Københavns Politi.

Politiet fik  anmeldelser om skudepisoden klokken 17.46, og en talstærk styrke blev sendt til fristaden.

På nuværende tidspunkt kan politiet ikke sige noget om motiv. Gerningsmanden flygtede fra gerningsstedet efter skyderiet og er på fri fod. Politiet antager, at han ikke er til fare for andre, da de går ud fra, at det var et målrettet angreb.

Gerningsmanden, beskrives af et vidne som værende en somalisk mand iført windbreaker, mørke joggingbukser og mørk hue. Han flygtede ud af den gamle hovedindgang.

– Vi vil i morgen være til stede på Christiania med tryghedsskabende patruljering, hvor christianitterne vil få mulighed for at rette henvendelse til os og få en snak med os, omkring hvad der er sket, siger Tommy Laursen.

De pårørende til den dræbte er underrettet. Den dræbte er en, politiet kender i relation til et miljø.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk