21-årig vanvidsbilist forsøger at tage tjenestepistol fra betjent

Foto: Shutterstock.

En 21-årig mand forsøgte søndag at fravriste tjenestepistolen fra en politibetjent under en anholdelse i forbindelse med flere trafikforseelser.

 
Syd- og Sønderjyllands Politi blev søndag kaldt ud til en hændelse i Sønderborg, hvor den 21-årige angiveligt havde været skyld i to færdselsuheld.

Da politiet nåede frem til uheldsstedet og ønskede at foretage en anholdelse, optrådte manden aggressivt over for betjentene og forsøgte at tage den ene betjents tjenestepistol.

»Vi får anmeldelse om vanvidskørsel. Det er en personbil, som har påkørt nogle vejtavler i høj hastighed. Køretøjet skulle holde ved en tankstation, så vi sender en patrulje af sted, men på vej derud får vi nye oplysninger om, at samme personbil skulle have påkørt nogle andre personbiler, der holdt i kø ved krydset. Også med høj hastighed,« forklarer vagtchef Erik Lindholdt til B.T.

»Han har så hårdt fat, at kollegerne må kæmpe i længere tid for at få ham til at løsne grebet igen. I den forbindelse bliver han så efterfølgende anholdt og kørt ind.«

Den 21-årige mand stammer fra Sydals. Han er nu sigtet for både vanvidskørsel, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer samt for trusler mod politiet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk