To dages karantæne til AGF-spiller efter spytklat

Foto: Shutterstock.

AGF-spilleren Gift Links er blevet idømt to spilledages karantæne for at have spyttet i retning mod brøndbyspilleren Mathias Kvistgaarden. Afgørelsen er truffet af Fodboldens Disciplinærinstans.

 

Episoden fandt sted i minutterne efter afslutningen på søndagens kamp mellem AGF og Brøndby, der blev spillet på Aarhus Stadion.

AGF-spilleren afviser kategorisk, at han skulle have spyttet efter Kvistgaarden, selvom TV-billeder tydeligt viser, at det forholdt sig sådan.

– Jeg forsøgte at spytte væk, og man kan endda se, at jeg drejer hovedet til venstre, sagde Links i en video på AGF’s hjemmeside tirsdag.

På baggrund af TV-billederne har Fodboldens Disciplinærinstans selv taget sagen op. Og her er konklusionen altså det modsatte. Selvom spytklatten ikke rammer Kvistgaarden, koster episoden alligevel Gift Links to kampes karantæne.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk