SønderjyskE hårdt ramt af skader

Foto: SønderjyskE

SønderjyskE chokerede mange ved i weekenden at tabe ikke mindre end 0-4 til Helsingør i NordicBet Ligaen.

 

Men i klubben var man lidt forberedt på, at det kunne gå galt. Det fortæller sportsdirektør Esben Hansen til  Der Nordschleswiger,

Han påpeger over for mediet, at den jyske klub i øjeblikket er hårdt ramt af skader, idet ikke færre end 11 spillere sad ude under kampen mod Helsingør. Det betød, at SønderjyskE måtte supplere truppen med flere akademispillere for at kunne stille et hold

– Truppen er ikke stor nok. Det var den ikke før, og nu hvor vi er blevet hårdt ramt af skader, er det endnu mere mærkbart. Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi har fire akademispillere på bænken, som ikke har trænet med holdet, fortæller Esben Hansen til mediet.

Sportsdirektøren  understreger samtidig, at klubben selvfølgelig har fokus på at finde forstærkninger, hvis det er muligt.

SønderjyskE skal forsøge at rejse sig lørdag, hvor de møder Vejle på udebane.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk