OB bryder kritisk stime med sejr over Horsens

Efter en lang kriseperiode kunne OB mandag aften glæde sig over sæsonens første sejr i 3F Superligaen, da Horsens i Odense blev besejret med 1-0

 

OB startede kampen klart bedst, og Horsens havde store problemer med at få spillet til at fungere. OB styrede spillet, og allerede efter fem minutter opstod den første store chance, da Bjørn Paulsen var tæt på at score på hovedstød efter hjørnespark. Bolden ramte dog stolpen og røg i spil igen.

Horsens viste dog også gode takter, og efter 14 minutter havde Anders K. Jacobsen et fornuftigt hovedstødsforsøg efter et indlæg i feltet.

Samme Andreas K. Jacobsen havde endnu et godt forsøg i det 27. minut, da han fra helt fri position ramte OB´´s målmand Martin Hansen.

Stillingen ved pausen var 0-0.

Klassemål af Bashkim Kadrii

Efter pausen fortsatte begge hold med at skabe store chancer, men kampen så ud til at skulle ende uden mål.

Indskiftede Bashkim Kadrii havde dog andre planer og kort før tid fik han bolden lagt til rette af Agon Mucolli og kvitterede med at drøne bolden i Horsensmålet, hvor Matei Delac ikke havde en chance for at afværge scoringen.

I overtiden blev hjemmeholdets Aske Adelgaard præsenteret for sit andet gule kort og måtte forlade banen. Det ændrede dog ikke på kampens udfald.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk