Mikkel Damsgaard i debut for Brentford

Mikkel Damsgaard. Foto: Shutterstock.

Den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard fik tirsdag aften debut for sin nye klub Brentford, da “danskerklubben” besejrede League 2-klubben Colchester med 2-0 i Carabao Cup.

 

Mikkel Damsgaard var med i startopstillingen hos Brentford. Det samme var Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, der hermed gjorde comeback for klubben.

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen gjorde desuden comeback for Brentford, da han også startede inde i tirsdagens opgør mod Colchester.

Angriberen Keane Lewis-Potter, som Brentford har hentet i Hull for en rekordsum, sørgede for at bringe sit hold i front efter 39 minutters spil.

Stillingen 1-0 holdt indtil kort før slutfløjt, hvor Ivan Toney i kampens overtid scorede på hovedstød til slutresultatet 2-0 til Brentford.

Efterfølgende blev danske Mads Bech Sørensen dog officielt noteret for scoringen, da bolden på vej i mål ramte hans ryg.

Mikkel Damsgaard og Mads Roerslev blev skiftet ud efter 65 minutter, mens Zanka og Mads Bech Sørensen var på banen under hele kampen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk