FC Nordsjælland bliver forstærket med den tidligere Vejle-angriber Wahid Faghir. Den nordsjællandske klub oplyser på sin hjemmeside, at man har indgået en etårig lejeaftale med tyske Stuttgart for den erfarne spiller.
Aftalen med Stuttgart indeholder desuden en købsoption for Wahid Faghir.
– Vi kender Wahid indgående efter at have fulgt hans udvikling igennem årene, og vi ved, at vi får en meget ambitiøs og talentfuld spiller, siger sportschef Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
Ifølge sportschefen har Wahid Faghir selv ønsket at skifte fra Stuttgart til FCN.
Wahid Faghir spillede 33 kampe i Superligaen i sæsonen 2020/21, hvor han scorede fem mål for Vejle.
Efter skiftet til Stuttgart sidste sommer optrådte han i seks kampe for tyskerne og blev noteret for en enkelt scoring.