Fodbolddirektøren i Brøndby, Carsten V. Jensen, er på jagt efter nye offensive spillere til sit hold. Klubben glæder sig over ankomsten af Daniel Wass, men træner Niels Frederiksen og klubbens fans ønsker yderligere forstærkning af holdets angreb.
Brøndby lykkedes ikke med at gennemføre en transfer med Sebastian Andersson. Siden har de to Silkeborgangribere Nicolai Vallys og Nicklas Helenius været nævnt som mulige kommende Brøndbyspillere.
Men ifølge bold.dk og DorsetLive tyder meget på, at Carsten V. Jensen har rettet søgelyset i en helt ny retning.
De to medier fortæller, at fodbolddirektøren har været i kontakt med direktøren for Bournemouth, Richard Hudges. De to har drøftet muligheden for en lejeaftale for Emiliano Marcondes,
Spilleren selv afvise dog hurtigt, at han skulle være interesseret i at vende tilbage til Superligaen. Og det har sat en umiddelbar ende for forhandlingerne mellem de to klubber.
– Jeg vil ikke kommentere, hvilke klubber, der har henvendt sig, men jeg har haft gode snakke med min manager om, at vejen til spilletid bliver kortere og kortere. Han er meget tilfreds med min arbejdsindsats og min professionalisme, og der går forhåbentlig ikke længe, før jeg får indfriet min drøm om at spille i Premier League, siger Marcondes til bold.dk.