Bo Henriksen straffet med to spilledages karantæne efter rødt kort

Foto: Shutterstock.

Træneren for FC Zürich, danske Bo Henriksen, har fået to spilledages karantæne og en bøde på 2000 schweizerfranc – svarende til 15.000 kroner, efter han fik rødt kort i kampen mod FC Basel.

 

Det skriver FC Zürich på sin hjemmeside.

Den danske cheftræner forlod i udekampen mod Basel sin tekniske zone på sidelinjen for at klage over kampdommeren, og han endte i den forbindelse med at ramme fjerdedommeren.

FC Zürich har accepteret straffen og vil ikke klage over afgørelsen, skriver klubben.

Bo Henriksen har allerede afsonet den ene karantænedag, idet han ikke var på sidelinjen, da FC Zürich spillede mod Grasshoppers i weekenden.

Søndag mødes FC Zürich og FC Sion, og her vil Bo Henriksen altså også være fraværende.

Bo Henriksen og co. ligger i øjeblikket på en sidsteplads i den bedste schweiziske division, hvor de har seks point op til Winterthur, der ligger næstsidst.

FC Zürich har fortsat ikke vundet en kamp i ligaen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk