Lisandro Martinez er onsdag blevet præsenteret som ny spiller i Manchester United. Den 24-årige argentiner er kommet til klubben fra Ajax.
Manchester United har haft den store pengepung fremme. Den engelske storklub har onsdag præsenteret Lisandro Martinez, som kommer fra Ajax
I en pressemeddelelse skriver United, at Martinez har underskrevet en femårig aftale med option på yderligere en enkelt sæson.
Ifølge BBC betaler United 57 millioner pund, hvilket svarer til omkring 500 millioner kroner.
Martinez har spillet i Ajax siden sommeren 2019, han kan spille en række forskellige positioner, men han har spillet størstedelen af sine kampe som stopper, mens han i perioder har spillet som venstre back og på den centrale midtbane.
I Manchester United bliver Martinez holdkammerat med danske Christan Eriksen.