Arsenals Bukayo Saka tvivlsom til VM efter skade

Foto: Shutterstock.

Den engelske landsholdsprofil Bukayo Saka er i fare for at misse det kommende VM i Qatar, efter at han måtte udgå midt i første halvleg, da Arsenal vandt stort over Nottingham Forest i Premier League.

 
Bukayo Saka forlod banen efter blot 27 minutter, og efter kampen kunne træner Mikel Arteta ikke give et klart svar på, om, hvorvidt Sakas VM er i fare eller ej.

– Forhåbentlig ikke. Der var et slag i begyndelsen, hvor han haltede, men jeg ser ikke mere end det. Lad os se, hvordan det ser ud de næste dage, siger Arteta til Arsenals hjemmeside.

Han tilføjer, at Saka så ud til at have ondt i både benet og anklen.

– Han blev sparket nogle gange og var ikke komfortabel med at fortsætte, siger Arteta.

Med fire mål og fire oplæg i de seneste 12 kampe er Saka en af de mest formstærke offensivspillere fra England. Derfor var han efter alt at dømme tiltænkt en betydningsfuld rolle på Gareth Southgates VM-hold.

– Det kunne tolkes som et tegn på, at skaden ikke var alvorlig, at han prøvede at fortsætte. Men at han satte sig ned lidt senere må have fået Gareth Southgates puls til at stige, siger Sam Blitz fra Sky Sports.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk