AC Horsens, der har haft en forrygende sæsonstart i 3F Superligaen har torsdag i en pressemeddelelse offentliggjort, at de har forlænget samarbejdet med målmanden Matei Delač. Parterne har underskrevet en ny aftale, der rækker frem til sommeren 2025.
– Forlængelsen med Matej Delač er vigtig for klubben og for alle, der holder med AC Horsens. Han bidrager i høj grad med sine fodboldmæssige kvaliteter, men han spiller også en stor rolle uden for banen, for han har en god mentalitet og går foran på alle områder, forklarer. Horsens´ sports- og talentchef Niels Erik Søndergård i pressemeddelelsen.
– Han stiller store krav til klubben og til sine medspillere, men allermest til sig selv, og det er med til at skubbe alle i den rigtige retning.
– Som målmand har han udviklet sig meget det seneste års tid, hvor han har taget store skridt sammen med målmandstræner Lars Winde, konstaterer Niels Erik Søndergaard.
Tre clean sheets i fem kampe
Den 29-årige Matej Delač har spillet i AC Horsens siden2018, hvor han skiftede fra Chelsea.
I denne sæson står han noteret for tre clean sheets i fem Superliga-kampe.