Nyt prissystem hos SuperBrugsen og Kvickly

Foto: Shutterstock.

SuperBrugsen og Kvickly præsenterer fra i dag et helt nyt koncept, som over for forbrugerne præsenteres som en håndsrækning i en svær tid.

 

I 2022 er blevet væsentligt dyrere at være dansker. Ruslands krigsførelse i Ukraine har startet en voldsom inflation, der har lagt stort pres på de danske husholdninger.

Forbrugernes reaktion på situationen har i vid udstrækning været at handle efter tilbud

Salling Group, der står bag supermarkedskæderne Føtex, Bilka og Netto, kunne allerede i går melde ud, at det prisloft, man indførte i maj, gældende frem til 31. oktober, nu forlænges frem til nytår.

Og I dag torsdag lancerer SuperBrugsen og Kvickly et nyt prisprogram, som de kalder ”GO’ PRIS HVER DAG”.

I en pressemeddelelse oplyser kædedirektøren for SuperBrugsen Kenneth Pedersen, at man i første omgang har valgt at inkludere 400 af de mest efterspurgte varer i programmet. Det drejer sig f.eks. om æg, smør, frugt og grønt. Men forbrugere vil også kunne finde husholdningsartikler såsom vaskemidler og produkter til personlig pleje i det nye prisprogram.

”Vi kan se, at vores kunder efterspørger at kunne spare på husholdningsbudgettet. De køber billigere varer og mere på tilbud, og tendensen til at handle i discountbutikker frem for supermarkeder er steget. Så for os er det et svar på det,” siger Kenneth Petersen.

Priserne i det nye program vil løbende blive justeret i forhold til markedet og konkurrenternes prisniveau.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk