For tre år siden vidste Fulrida Ekka, der bor nær Siliguri i Vestbengalen, at hun var nødt til at finde en ny indtægtskilde.
Hendes mand var død, og hendes sæsonarbejde med at plukke teblade var bare ikke nok indkomst til at forsørge hendes familie.
Hun søgte rundt efter idéer til at tjene penge og stødte på svampeavl. Med hjælp fra den indiske organisation for udvikling af landdistrikter, Live Life Happily, kom hun i gang.
Nu sælger hun to eller tre poser af sin svampeafgrøde hver dag, hvilket giver hende omkring 92 $ (650 kr) om måneden.
De hvide blomstersvampe dyrkes i store poser, som hænger fra loftet. Normalt vil fru Ekka have 10 i sit hus, som producerer omkring 48 poser svampe om måneden.
“Det er et syn af lykke, når jeg ser det vokse, for nu ved jeg, at jeg og min familie ikke vil sove på tom mave,” siger hun.
Alle betingelser opfyldt
Svampedyrkning har gjort en stor forskel for fru Ekkas liv, men nogle mener, at afgrøden burde yde et større bidrag til Indiens landbrugssektor.
“Indien har alle de nødvendige elementer for at blive en supermagt inden for svampeproduktion,” siger Rouf Hamza Boda, som har brugt 20 år på at identificere 100 typer svampe på tværs af Jammu og Kashmir.
“Indien har en enorm mangfoldighed af vilde svampe. Masser af komposteringsmateriale, billig arbejdskraft og det er understøttet af forskellige klimatiske forhold,” forklarer han.
Manglende appetit?
På trods af disse gunstige forhold tegner Indien sig for kun 2 % af verdens svampeproduktion, hvor Kina står for broderparten på 75 %.
Ifølge hr. Boda er en del af problemet den nationale appetit – at mange mennesker i Indien ikke bryder sig om at spise svampe, da de finder dem “mærkelige og dødelige”.
“Der er ikke blevet forsket meget i identifikation af vilde svampe med hensyn til deres spiselighed,” siger han.
“Mangel på bevidsthed om, hvor gavnlige svampe er, og det billige ved dyrkning af svampe, er forhindringer for at popularisere forbrug,” siger han.
Så der er masser af plads til iværksættere, der er villige til at tage en chance.
Dyrkede svampe i soveværelset
For fire år siden eksperimenterede Leena Thomas og hendes søn Jithu med at dyrke svampe i Jithus soveværelse.
Jithu sagde, at han egentlig bare startede projektet ud af “nysgerrighed”, efter at have set svampe dyrket simpelthen i en plastikflaske på internettet.
Den første succes ansporede ham til at studere svampedyrkning og tage kurser, og hans hobby blev hurtigt til en blomstrende forretning.
Nu har de Kerala-baserede mor og søn-iværksættere 2.000 svampebede, der producerer 100 kg produkter om dagen, under firmanavnet Leena’s Mushroom.
“Der er mange fordele ved svampeavl, herunder dens korte vækstperiode,” forklarer han.
“Men det betyder ikke, at det er en let opgave. Afgrøden er skrøbelig og ekstremt følsom. En lille ændring i temperaturen eller fremkomsten af skadedyr kan ødelægge afgrøden fuldstændigt.”
Firmaets drivhuse bruger ventilatorer til at trække udeluft over fugtige puder, for at holde temperatur og luftfugtighed på et optimalt niveau. Kuldioxidniveauet overvåges også.
Gode priser på svampe
Men det er umagen værd. Han siger, at gode priser gør svampe “lukrative”.
“Friskhøstede svampe sælges til detailhandlere samme dag uden mellemhandlere,” siger Jithu.
Parimal Ramesh Udgave har taget en anden vej. Han studerede mikrobiologi for at udvikle en dyb viden om svampekultur.
Ud over at dyrke svampe tørrer hans virksomhed Biobritte, der blev etableret i 2019, afgrøden for at lave svampepulver og sundhedstilskud.
På trods af hans succes siger han, at svampedyrkning ikke er let.
“Folk ser svampe som en hurtig, pengeskabende forretning, men den skal også kombineres med tekniske færdigheder,” siger han.
Stort potentiale
Ifølge hr. Udgave fejler mange nystartede svampevirksomheder.
Hvorimod Anirban Nandy, en landdistriktsudviklingsforsker fra IIT-Kharagpur, og hans kone Poulami Chaki Nandy, mener, at der er masser af plads til små spillere på svampemarkedet.
Deres ikke-statslige organisation, Live Life Happily, har vist mere end 8.000 kvinder i Vestbengalen, inklusive Fulrida Ekka, hvordan man dyrker deres egne svampe for profit.
“Disse kvinder er fattige, uden jord eller passende levebrød,” siger hr. Nandy.
Kan hjælpe mange indiske kvinder
Mange kvinder i landdistrikterne er efterladt i økonomisk nød, efter at de er blevet enker og oplever, at de ikke er i stand til at tjene penge nok på at plukke te.
“At lære at dyrke svampe er en gennemførlig og overskuelig opgave. Kvinderne kan endda dyrke i et hjørne af deres hus, som en deltidsaktivitet eller hobby, uden at have brug for landbrugsjord,” siger han.
Og ifølge Nandys er der masser af kundeefterspørgsel. “Især i kosmopolitiske områder som Darjeeling, hvilket sikrer hurtig indkomst,” forklarer hr. Nandy.
Den ekstra svampeindkomst kan virkelig være livsændrende.
“Disse kvinder har fået forhandlingsstyrke i deres hus og er blevet beslutningstagere. I et tilfælde nægtede en kvinde at gifte sig med sin datter i en tidlig alder, fordi hun var i stand til at klare finansieringen af sin uddannelse med svampeavl,” siger fru Nandy.
